Jordens Søjler
18. oktober - 2. november
Jysk Musikteater præsenterer helt ny musicalversion af Ken Folletts globale bestseller om skurke og helte i middelalderens England.
Silkeborg er affyringsrampe for en verdensomspændende relancering af musicalen Jordens Søjler. Dette scoop for Jysk Musikteater er blevet muligt i et eksklusivt samarbejde med de kreative kræfter, der stod bag publikumssuccesen på Østre Gasværk i 2016.
Handlingens omdrejningspunkt er opførelsen af en stor katedral i den fiktive engelske by Kingsbridge. Her flettes fire hovedpersoners særdeles farverige skæbner ind i hinanden med det ene dramatiske højdepunkt efter det andet. Hovedpersonen er prior Philip – som i Jysk Musikteaters opsætning bliver spillet af den prisvindende danske musicalperformer Lars Mølsted.
Historien er fyldt med intriger, ambitioner, grådighed og kærlighed i middelalderens England, hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og hvor konger, jarler og biskopper styrer landet med hård hånd.
På Jysk Musikteater glæder vi os til endnu engang at vise publikum fra hele landet, at et mindre teater i provinsen kan være med helt i front i forhold til musicalgenren, og vi er stolte af at lægge hus til urpremieren, som forhåbentlig fører til mange flere opsætninger rundt omkring i verden.
Medvirkende:
Prior Philip – Lars Mølsted
Dramatisering og musik – Lasse Aagaard
Dramatisering og sangtekster – Thomas Høg
Dramatisering og dialog – Sune Svanekier
Kapelmester – Henrik Svenning, Jysk Musikteater
Producent – Jysk Musikteater