Anmeldelser

PRINSEN AF EGYPTEN, 2018

“[…] så formår Mølsted som altid at imponere og charmere publikum på sin helt egen måde. Når de små kække eller usikre bemærkninger ledsages af et skævt smil, formår Mølsted at få dem til at underholde publikum endnu bedre, og rollen får derfor pludselig helt nyt liv. Mølsted er hamrende dygtig til alt han foretager sig på en scene, hans stemme karakteristisk og flot og netop derfor må han nok anses som Fredericia Teaters helt egen darling og en uundværlig del af deres opsætninger.” – Kulturtid.dk, 18/4-2018

 

“Mølsted bidrager nemlig med langt mere nuance i spillet, og vi forstår pludselig splittelsen mellem at være tro mod det land, man er født til at regere og at følge hjertet og være tro mod sine nærmeste. Mølsted er ikke bare en prisvindende og vanvittig dygtig sanger, han kan virkelig også sit skuespil, og det er en gave for forestillingen.” – Den 4. Væg, 18/4-2018

 

“De høje forventninger skyldes dels den musical-kapacitet, som vi har erfaret, at Fredericia Teater er, og dels at rollen som Ramses efter verdenspremieren er besat af Lars Mølsted, der i rollen som Quasimodo var det store scoop i “Klokkeren fra Notre Dame”. […] Og netop Lars Mølsted er, som forventet, et hit!”- Morten Hede, 18/4-2018

 

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME, 2017 (Gl. Scene)

 “Lars Mølsted er igen Quasimodo. Man troede ikke det var muligt at gøre figuren og præstationen endnu bedre, end den allerede var – MEN DET GØR HAN! Fra første øjeblik ejer han simpelthen den mest berømte scene i Danmark – nemlig Det Kongelige Teaters Gamle Scene – med en selvfølgelighed, som havde han altid stået der – men også med en kunstnerisk ydmyghed, der kendetegner de allerstørste blandt Thalias stjerner. Vokalt sprænger han næsten rammerne for, hvad man kan, og spillemæssigt får han os alle med i både de første scener som kejtet skifting og den store følelsesmæssige rutsjetur til sidst i forestillingen. Han cementerer sin plads som en af de største musicalstjerner vi nogensinde har haft her i landet.” – Per Lundsgaard, xq28.dk, 24/6-17

 

“…Men især nyder og konstaterer man, at Lars Mølsteds dramatiske vitalitet som den pukkelryggede har fået endnu flere toner af desperation, raseri, lyksalighed og fortvivlelse end før.” – Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdh.dk, 23/6-17

 

PROBLEMET MED DOUGLAS, 2017

“[…] Og så med det storsyngende kæmpetalent Lars Mølsted i centrum som Douglas. Ingen kan som ham være helt almindelig, troskyldig og knuselskelig, hvad enten han spiller Klokkeren fra Notre Dame eller som her den unge mand i brutal forvandling fra menneske til dyr.” – Henrik Lyding, JP, 15/5-17

 

 

KLOKKEREN FRA NOTRE DAME, 2016

“[…]Lars Mølsted, som gang på gang har brilleret i Fredericia Teaters store og små opsætninger. Hans portræt af Quasimodo er forfærdelig rørende og nærværende – vi føler med ham, græder med ham, griner med ham, og vi håber naivt, at han klarer skærene. Det er en mesterpræstation, som forhåbentlig sender ham helt til tops i branchen.” – Lise Majgaard, Kristeligt Dagblad

 

“Især Lars Mølsted i rollen som Quasimodo. Hvad han tilfører den forkrøblede klokker, er i al sin usentimentale nøgternhed dybt rørende. […] Mølsteds kraftpræstation gør klokkeren til en klokkeren seksstjernet succes for det fremgangsrige østjyske teater.” – Jan Eriksen, BT

 

“Centrum er selvfølgelig klokkeren, varmt, rørende og elskeligt spillet af Lars Mølsted med en stemme, der griber os om hjertet når han pludselig opdager kærlighedens smertefulde mirakel.” – Henrik Lyding, JP

 

“Lars Mølsted er fænomenal i rollen om klokkeren Quasimodo! […]Hans fysiske karakterisering af den pukkelryggede klokker er fortrinlig, og hans dramatiske og komiske forståelse ses tydeligt, når man som publikum både kan grine og græde sammen med Quasimodo. Han formår desuden at synge med en stemme, der er både bestialsk og sårbar – og endda med en ægte Disney-klang. Det er en musicalpræstation, der sprænger rammerne. Bravo, Lars Mølsted!” – Morten Hede, mortenhede.dk

 

 

BLEEDING LOVE, 2015

“[…] Faktisk er alle dem vi præsenteres for, sære på hver deres led. Ikke mindst Lars Mølsteds Florian, som er autistisk i sin nøjeregnende, men også ekstremt uskyldige personlighed. Mølsted er sjov på en mere umiddelbar måde, men rollen kræver også mådehold. Publikum griner nemlig ikke af Florian, men med ham. Vi kan se at han ikke nødvendigvis er dum, men at hans logik og tankebane er en anden end menigmands og det gør ham elskelig, samtidig med at han er usigeligt morsom.” – poesimedtaender.blogspot.dk

 

“[…] og Lars Mølsted får en herligt tumpet figur ud af hans aldrig-kyssede søn. Bleeding Love” er en fryd af en forestilling. Hvor de dog bare kan i Fredericia!” – Henrik Lyding, JP

 

 

OLE LUKØJE, 2015

“Stærk er Lars Mølsted som Copelius med dæmonisk format som en ung Flemming Enevold – waw!” – Henrik Lyding, JP 

 

“[…]Lars Mølsted har en stærk tilstedeværelse og en musicalstemme som blødt smør.” – Lise Majgaard, Kristeligt Dagblad.

 

 

MIT LIVS HISTORIE, 2014

“[…] mens Lars Mølsteds Alvin ikke alene synger godt, men har et varmt nærvær, der præcist går ind og rammer forestillingens grundtone af tab: Det er det nærvær, det hjerte, der er gået tabt.” – Monna Dithmer, Politiken 2014

 

“[…] Søren Scheibye (Thomas) og Lars Mølsted (Alvin) styrer deres stemmer i den skridsikre stil, der er den efterhånden velkendte Fredericia-tone fra musicalakademiet. Sikkert og veloplagt med en tekstudtale, der er som svejset på plads.” – Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersdh.dk.

 

 

CATS, 2014

“[…] Jeg selv blev lidt forgabt i den musicalerfarne Lars Mølsted, som i skikkelse af lederkatten Alfa-Tom leverede aftenens mest overbevisende sangpræstation hos herrerne.” – Kulturkapellet.

 

 

DEN SNALREDE ANSTANDSDAME, 2013

“[…] Og hvad er det så, der er så sjovt? Svaret er: Mange ting. Men hvis jeg kun måtte nævne én ting,ét element der står så klart tilbage på min nethinde og i mine grineømme mavemuskler, så er det Aldolpho. Teatrets egen Lars Mølsted lægger krop til den hjernedøde, europæiske stumfilms-helt, der ankommer til et fashionabelt bryllup, tilsyneladende uden at kende en eneste af de andre gæster – og øser hæmningsløst af sin påtagede latin-lover-karisma. En påfugl i løbetid kunne ikke ranke ryggen mere.
Rollen er hysterisk, morsom og hysterisk morsom. Grotesk overspillet i kærlig parodi på overspil og en slet skjult henvisning til Rudolph Valentino og endimensionalt skuespil.” – Peter Friis Autzen, Lokalavisen

 

“[…] Mølsted er hyldende morsom, og jeg græd flere gange af grin over hans accent, mimik og dedikation til denne dumme, klodsede og sjove karakter. Efterhånden har jeg set Mølsted i mange roller, og endnu en gang beviser han, at intet er for let eller svært til ham.” – Xenia Jensen (Kulturblogger) 

 

 

REUMERTS TALENTPRIS, 2012

“[Lars Mølsted for Avenue Q og The Last Five Years på Fredericia Teater]
Lars Mølsted er uddannet på Fredericia Musical Akademi i 2010. Han ejer den perfekte blanding af at være en helt almindelig knægt, masser af scenisk charme og en stor, flot stemme. Det viste han i den forløbne sæson med overrumplende stærke præstationer i dukkemusicalen Avenue Q og senest i den vokalt krævende The Last Five Years, begge på Fredericia Teater.” – Reumertkomitéen.

 

 

THE LAST FIVE YEARS, 2012

“[…] Musikstilen kan minde om Stephen Sondheims – samme melodiske og alligevel lidt skæve tonesprog, der stiller nogle voldsomme krav til de to sangere. Men Lars Mølsted og Maria Skuladottir står distancen helt uden problemer. Store, flotte og passionerede stemmer. (…)Lars Mølsted som den charmerende, helt almindelige og herligt energiske knægt, Jamie, der forelsker dig i Catherine…” – Henrik Lyding, JP

 

AVENUE Q, 2011

“[…] Syv af de otte medvirkende er således uddannet på Fredericia Musical Akademi, og de kan bare det hele med Bjørg Gamst og Lars Mølsted som de allerbedste. Stærkt gået, Fredericia!” – Henrik Lyding, JP

 

“[…] Men så er der altså også lige det der med dukkerne, der er meningen med det hele, og som bliver levende for øjnene af os, når de dygtige musicalperformere – topprofessionelt anført af ubesværede Lars Mølsted og den ligeså henrivende dýgtige Bjørg Gamst – giver dem stemme, krop.” – Jacob Steen Olsen, Berlingske